Kortlæg din nettoindkomst
Brug din lønseddel til at finde din månedlige indkomst efter skat. Medregn kun fast indkomst, ikke variable bonusser eller overarbejde.
Livssituation
Før du ansøger om lån, er det vigtigt at forstå, hvad der bestemmer, hvor meget du kan låne. Her gennemgår vi de centrale faktorer, og hvorfor du ikke nødvendigvis bør låne det maksimale.
Kort svar
Hvor meget du kan låne afhænger af din indkomst, dine faste udgifter, din eksisterende gæld og din kreditvurdering. Udbyderen beregner dit rådighedsbeløb for at vurdere, om du kan bære den ekstra ydelse. Men det beløb, du kan låne, er ikke nødvendigvis det beløb, du bør låne. Ansvarlig låntagning handler om at beholde en buffer i budgettet.
Udbyderen starter altid med at se på, hvad du tjener, og hvad du bruger.
Din bruttoindkomst er udgangspunktet, men det er din nettoindkomst efter skat, der tæller. Herfra trækker udbyderen dine faste udgifter: husleje eller boligydelse, forsikringer, transport, abonnementer, børnepasning og eventuelle eksisterende lån.
Det beløb, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb. Det er det centrale tal i vurderingen, fordi det viser, om du har plads til den nye låneydelse og stadig kan dække dine daglige leveomkostninger.
Nettoindkomsten efter skat er det relevante indkomstmål.
Alle faste udgifter trækkes fra, før rådighedsbeløbet beregnes.
Rådighedsbeløbet er det centrale tal i udbyderens vurdering.
Gældsgraden er et nøgletal, der viser, hvor meget gæld du har i forhold til din indkomst.
Gældsgraden beregnes som din samlede gæld divideret med din årlige bruttoindkomst. Jo højere tallet er, desto mere af din indkomst er bundet i gældsafdrag, og desto mindre villig er udbyderen til at låne dig mere.
Eksisterende lån som studielån, billån eller kreditkortgæld tæller med i gældsgraden. Derfor kan det være en fordel at nedbringe eksisterende gæld, før du ansøger om et nyt lån. Læs mere om gæld og gældshåndtering.
Gældsgraden er samlet gæld divideret med årlig bruttoindkomst.
Al eksisterende gæld tæller med i beregningen.
En lavere gældsgrad forbedrer dine lånemuligheder.
Har du flere små lån, kan det være en fordel at samle dem med et omlægningslån, så du får ét afdrag og bedre overblik.
Udbyderen vurderer ikke kun din nuværende økonomi, men også din betalingshistorik.
Når du ansøger om et lån, foretager udbyderen en kreditvurdering. Den baserer sig på din indkomst, gæld, betalingshistorik og eventuelle registreringer i kreditoplysningsbureauer som Experian.
Betalingsanmærkninger i RKI kan gøre det meget vanskeligt at låne og vil typisk reducere det beløb, du kan få godkendt til, markant. Selv uden anmærkninger kan mange samtidige kreditforespørgsler påvirke din vurdering negativt.
Kreditvurderingen baseres på indkomst, gæld og betalingshistorik.
RKI-registrering gør det meget svært at låne.
Mange samtidige kreditforespørgsler kan påvirke vurderingen.
Undgå at ansøge hos mange udbydere på kort tid. Hver forespørgsel registreres og kan sende et negativt signal om din økonomiske situation.
Der er en vigtig forskel mellem det maksimale beløb og det fornuftige beløb.
At en udbyder godkender dig til et bestemt beløb, betyder ikke, at det er klogt at låne så meget. Udbyderens beregning tager ikke nødvendigvis højde for alle dine personlige udgifter, og den forudsætter, at din indkomst forbliver stabil.
Tænk over, hvad der sker, hvis du mister dit job, bliver syg, eller renten stiger. Et lån med en ydelse, der presser dit budget til det yderste, giver ingen sikkerhedsmargin. Læs vores guide om hvad du bør vide, før du låner.
Det godkendte beløb er et maksimum, ikke en anbefaling.
Hold en buffer i budgettet til uforudsete udgifter.
Overvej, hvad der sker ved indkomsttab eller rentestigning.
Du kan selv lave et foreløbigt estimat, før du kontakter en udbyder.
Brug din lønseddel til at finde din månedlige indkomst efter skat. Medregn kun fast indkomst, ikke variable bonusser eller overarbejde.
Gennemgå dine kontoudtog for de seneste tre måneder. Medtag husleje, forsikringer, transport, abonnementer, eksisterende lån og alle andre faste poster.
Træk de faste udgifter fra din nettoindkomst. Det resterende beløb er dit rådighedsbeløb. En del af dette skal dække mad, tøj og daglige udgifter.
Det beløb, der er til overs efter daglige udgifter, er det maksimale, du kan betale i låneydelse. Træk 10-15 % fra som buffer. Brug vores låneberegner til at se, hvad det svarer til i lånebeløb.
Ofte stillede spørgsmål